Bruun’s Galleri laver Danmarks første samkørselsplads
Ifølge GoMore er samkørselspladsen midt i Århus den første i en lang række af pladser rundt i Danmark.
- Vi har afmærket to GoMore-opsamling/aflæsningspladser med skilte og båse. Det er helt naturligt for os, at gå med i sådan et koncept, da der blandt mange af vores kunder, garanteret er en stor del, som benytter sig af GoMores tilbud. Derfor vil vi gerne være med til at give århusianerne den service. Med vores beliggenhed så centralt i Århus og med direkte adgang til alle offentlige transportmidler, så er det en oplagt destination at placere et opsamlingssted, fortæller Claus Brændgaard, Center Manager i Bruun’s Galleri om baggrunden for det nye koncept.
GoMore er en portal for privat biludlejning og samkørsel, hvor man kan søge efter et lift eller tilbyde andre brugere et lift. En af de absolut mest benyttede samkørsels-destinationer er mellem Århus og København, skriver virksomheden.